NaturAks® er dyrket uden brug af stråforkortere og kontrolleret for nedvisningsmidler. Så simpelt er det faktisk. Og så alligevel ikke. Alle mel- og kornprodukter til NaturAks® undergår nemlig kontrol hele vejen fra jord til bord, dvs. under dyrkning over forarbejdning til brødet står på dit bord. Det er din garanti for, at du altid kan nyde en god skive brød eller et stykke kage uden at bekymre dig om stråforkorter og nedvisningsmidler i dit bagværk.
Landmænd, der leverer korn til NaturAks®, garanterer med en tro og love erklæring, at kornet er dyrket uden de omtalte sprøjtemidler. Det ved vi, fordi vi kontrollerer kornet på marken, ved grovvareselskabet og når vi modtager kornet på møllen. Hele processen er naturligvis overvåget af en uvildig 3. part. På den måde sikrer vi, at vi overholder kravene fra myndigheder og vores kunder.
Det er ikke bare landmændene, der skal leve op til høje standarder. Valsemøllen som forarbejder produkterne og maler kornet til mel er certificeret efter den internationalt anerkendte og omfattende standard for fødevaresikkerhed BRC Global standard FOOD, der sikrer fødevaresikkerhed og –kvalitet. Certificeringen indebærer, at Valsemøllen lever op til strenge krav inden for proceskontrol, produktkontrol, løbende evaluering af leverandører, forebyggende vedligeholdelse af bygninger og udstyr og HACCP system (Hazard Analysis of Critical Control Points).
Derudover har møllen fokus på fire centrale områder i kvalitetsstyringssystemet: God produktionspraksis, fødevaresikkerhed og sporbarhed samt høj produktkvalitet. Den omfattende kvalitetssikring er din sikkerhed for, at bagværk bagt med NaturAks® produkter altid består af gode, rene kvalitetsprodukter.
Bag Naturaks står Valsemøllen A/S · Havnegade 58 · 6700 Esbjerg · Tlf. 7610 3300 · info@valsemollen.dk
Dette Websitet anvender cookies for at forbedre din oplevelse og vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet.
Du kan til enhver tid slette de gemte cookies i Avancerede indstillinger i din browser.